torsdag den 11. april 2013

Mormors boller

Mormor laver de bedste fødselsdagsboller, og sådan er det bare. Jeg har mange gange forsøgt at lave dem ligesom hendes, men det bliver aldrig helt det samme. Hendes opskrift giver dog stadig nogle lækre, sprøde, hvide boller - perfekt til en sløv søndag morgen eller til fødselsdage.
Ingredienser
  • 5o g gær
  • 2½ dl mælk
  • 5o g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt 
  • 5oo g hvedemel
  • 75 g margarine eller smør
  • evt. lidt stødt kardemomme
Gær røres helt ud i i den let lunede mælk og sukker, salt og æg røres i. Margarinen smuldres i melet mens det stadig er helt koldt og kommes dernæst over i gærblandingen, hvor det røres sammen og æltes grundigt på et melstrøget køkkenbord.
Dejen hviler 1 time overdækket ved stuetemperatur. Efter hviletid formes 16 boller. Det er ikke så vigtigt at forme dem til pæne boller - faktisk bliver skorpen meget bedre hvis den er lidt ujævn. Lad dem hvile under et rent viskestykke i en lille time, hvorefter de bages ved 175 grader C i 20-25 min. eller til skorpen er hård og mørkebrun - de skal ikke være gyldne, de skal være mørkebrune - også i bunden. Og ikke noget med at pensle med æg eller andet.
Bollerne bliver endnu bedre af en tur i fryseren og så i en lun ovn. Eller kom Odenses mørke chokoladeknapper i dejen og få nogle fantastiske chokoladeboller!

Af samme dag er følgende brød lavet

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar