torsdag den 16. januar 2014

Butternut-karrygryde

Da jeg sidste forår var i Afrika stiftede jeg for første gang bekendtskab med de smukke butternut squash. Her blev de pakket ind i folie sammen med lidt fedtstof og en stærk salsa og så lagt i bålets glødet - og jeg mindes det stadig, for nøjs hvor var det en fantastisk madoplevelse! 

Her den anden dag faldt jeg så over et videoklip med Bo Bech som inspirerede mig til selv at kaste mig ud den spændende græskar-lignende grøntsag sammen med masser af karry. Selv har jeg tilført lidt ekstra smage i form af ingefær og chili
 
 
 
Til 2 personer
  • 1 mellemstor butternut squash
  • 3 fed hvidløg
  • revet frisk ingefær svarende til størrelsen på det yderste led af tommelfingeren
  • citronsaft og skal
  • 1 rød chili
  • timian
  • rapsolie
  • 2-4 æg
  • 4-5 tsk. god karry
Din butternut deles i to, skraldes og indmaden fjernes og skæres herefter i en ønsket størrelse tern. Hvidløg knuses med bagsiden af en kniv, ingefær og citronskal rives og chilien hakkes relativt fint. En god portion olie varmes godt op i en dyb pande eller stor gryde og hvidløg, ingefær, chili, kværnet peber og timian steger et øjeblik inden karryen brændes af. Butternut-ternene steges med indtil de næsten er møre - på dette tidspunkt slås æg ud i panden og et låg lægges på så æggene sætter sig som spejlæg ovenpå (nu har jeg jo etikkeret retten som vegetarisk, men er ikke helt skarp i hvad vegetarer må spise - så undskyld hvis jeg træder nogen under tæerne :) ).
 
Når æggene har sat sig, så serveres der med det samme - evt. med et godt brød ristet på en pande i olivenolie og herefter drysset med lidt salt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar