søndag den 23. februar 2014

Formbrød med fuldkornsdurum

Super nemt og yderst lækkert brød, der minder lidt om et italiensk ciabattabrød


Til to brødforme
  • 1 pakke gær
  • 5 dl varmt vand
  • 1 spsk.groft salt
  • Fuldkornsdurum
  • Hvedemel med god bageevne
Opløs gæren i den varme vand og rør saltet i. Fordi det bare lige var noget jeg biksede sammen lørdag morgen, så fik jeg ikke afvejet melet, men vil tro at jeg brugte forholdet 1 del fuldkornsdurum og 2 dele hvedemel - jeg brugte noget type 00 som efter sigende skulle have en bedre hæveevne end almindeligt billigt hvedemel. Dejen skal være en smule blød når melet er rørt i. Vendes ud på et brod drysset med rigeligt mel og foldes ind over sig selv flere gange med en spatel. Kommes tilbage i formen og hviler lunt i 45 minutter, hvorefter dejen igen hældes ud på bordet, deles i 2 og foldes ind over sig selv et par gange.
Lægges med det samme over i brødforme strøet med en smule mel. Hæver lunt i 45 minutter igen (skal ca. hæve til det dobbelte) og smides så i ovnen ved 250 grader de første 10 minutter. Resten af tiden ved 200 grader indtil brødet er færdigt - når det slipper formen nemt og lyder hult.
 
Man kan med fordel tage brødet ud af formen og give det lidt undervarme, så også der dannes en god sprød bund.
 
Super lækkert lunt med en smule smør - mmh ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar