lørdag den 15. februar 2014

Torta Della Nonna

Kæresten og jeg holde Italiensk aften med bruchettas, lasagne og denne skønne dessertkage. Den er helt enkel, men med et frisk pust af citron

 
 


Tærtedej
  • 25o g smør
  • 5oo g hvedemel
  • 2oo g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 4 æggeblommer
  • citronskal af ½ øk citron
  • 1 knsp. salt
  • 1 spsk. koldt vand
 Fyld
  • 5 dl letmælk
  • 6 æggeblommer
  • 15o g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • citronskal af ½ økocitron
  • 5o g maizena
 Desuden
  • flormelis til drys

Fyldet
Æggeblommer, sukker og vanilje piskes lyst og luftigt og finreven citronskal vendes i. Mælken varmes op til lige før kogepunktet og fjernes fra varmekilden og æggesnaps og maizena røres i lidt ad gangen så ikke cremen klumper. Sættes tilbage på blusset og varmes op til den lige når at koge, hvorefter den tages af med det samme og får lov at køle. Læg film henover, sådan så den rører cremen, så ikke cremen danner skind.
 
Dejen
Koldt smør smuldres i melet og flormelis, salt, vanilje og citron blandes heri. Samles med æggeblommer og vand og pakkes ind i husholdningsfilm. En springform med ø 26 cm smøres og drysses med mel, hvor melet der ikke hænger fast på formen bankes ud. Efter en 1 times hvil på køl tages ca. 1/3 fra. De 2/3 rulles ud på et godt meldrysset bord til omkredsen er stor nok til at få en høj kant i springformen. Den kolde creme hældes på dejen og fordeles ligeligt. Den sidste tredjedel af dejen rulles ud til et låg til tærten, som trykkes sammen i kanterne. Undgå så hvidt muligt luft imellem cremen og låget, for at undgå at der opstår hulrum ved bagning. Bages i ca. 3o minutter ved 180 grader C til dejen har taget ganske lidt farve. Lad tærten køle helt of drys med flormelis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar