onsdag den 14. maj 2014

Lune Hveder

Nu havde jeg i et par timer gået og spekuleret - skal/skal ikke - men det blev! Dog lidt på sjus for køkkenvægten opfører sig sært. Når man sætter en 1 kg pose mel på og vægten sig 623 g, så er der et eller andet galt... jeg må en tur ud og finde en i morgen - for sådan en kan jeg altså ikke undvære!


6 stk.
  • 25 g gær
  • 25 g smør
  • 2½ dl mælk
  • 4 dl mel
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 spsk. sukker
Gæren smuldres i mel - ny teknik som der kommer et indlæg om her en af dagene - sukker og kardemomme vendes i smørret smuldres i. Herefter kommes mælk ved og dejen samles og æltes. Stilles til hævning i en lille times tid og formes til 6 boller, som lægges i et lille fad med bagepapir - netop så de rører hinanden. Tænd ovnen på 2oo grader C og lad bollerne hvilke indtil ovnen er varm. Bages i 10-15 minutter - dvs. til de får en flot farve og virker gennembagte.

Duften af kardemomme er helt i særklasse! Og sammen med en klat smør, så kan det næppe blive meget bedre en onsdag aften kl 22:30 :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar