torsdag den 1. maj 2014

Paella med rejer

Jeg var i Sydspanien her i påsken og på et af de typiske sydeuropæiske markeder - her fandt jeg krydderi jeg bare måtte have med hjem til køkkenet. Paella-krydderi, og dette blev afprøvet med stor succes efter en lang lang dag i laboratoriet i det hyggelige selskab af cancerceller ;)


En stor portion til en enkelt person

  • lidt olie/flydende margarine
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ løg
  • 1 håndfuld tøede ærter
  • 1 håndfuld tøede rejer
  • 2 håndfulde ris (jeg har brugt vilde ris)
  • ½ hønsebouillon terning
  • safran
  • paellakrydderi - alternativt gurkemeje, muskat, salt og peber
  • vand
Peberfrugten ordnes og skæres i strimler og løget i tynde, halve skiver. Fedtstof varmes op på en pande og heri steges peber og løg kortvarigt. Disse tages og risene steges et øjeblik sammen med safrantråde (kan udelades). Herefter hældes vand ved - bare nok til at risene ikke koger tør før de er færdige - og hønsebouillon lægges ved. Koges i ca. 2o minutter. Herefter vendes krydderi, rejer og ærter i og retten varmes igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar