mandag den 5. maj 2014

Urte-fladbrød med forårsfyld

En lille forårs-reminder nu når det er gråt og vådt udenfor




Fladbrød, 8 stk.
  • 25o g ølandshvedemel
  • 25 g gær
  • 3½ dl vand
  • 1 tsk groft salt
  • 1 spsk. sukker
  • frisk timian og rosmarin
  • Læsøsalt
  • olivenolie til stegning

gæren skal opløses i vandet og heri røres salt og sukker. Mel tilsættes og dejen æltes til den er fast men smidig. Dejen skal hvile en time, hvorefter den deles i 8 stykker som trykkes ud til helt flade brød. Urterne hakkes fint og blandes med salt - blandingen fordeles på brødene og presses ned i dejen. En pande varmes godt op med kun ganske lidt olivenolie - kommes der for meget olie ved bliver brødene meget fedtede! Brødene steges nu med urtesiden nedad og vendes når det har taget fin farve. 


Fyld til 2 personer 
  •  4 store tykke asparges
  • 1 kugle mozzarella
  • 6 skiver tørret skinke
Aspargesene dampes i 2-5 minutter og rives i tynde strimler med en almindelig kartoffelskræller. Mozzarellakuglen skæres i skiver og det tørrede skinke får en hurtig tur på panden som brødene blev stegt i.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar